Troper, materiale og andet

MaTERIALE i DANsk 2007 III






Folkevise – tryllevise.






Nøkkens svig

1.Der ganger dans udi kongens gård,- under liden -der danser møer med udslagen hår. Mig tykkes, det er tungt at ride.
2.Der danser møer med udslagen hår, der danser ridder' med dragen sværd.
3.Der danser ridder' med dragen sværd, kongens datter hun for dem kvæ'r.
4.Stalt var den jomfru, hun kvad så; det hørte han nøkken, under isen lå.5.Op stod nøkken, og klædte han sig: "Monne ikke den stalt jomfru vild' have mig?'
6.Han skaber sig klæder både gule og grønne, han kalder sig hr. Alfast, kongens søn.7.Han skaber sin hest båd' sort og hvid,i forgyldene sadel så rider han did.
8.Der han kom til borgeled,en bededans den gik derved.9.Han bandt sin hest ved kirkeknapHan gik i dans til visen slap.
10.Den jomfru rækker hun hånd fra sig: "Vil l, hr. Alfast, dans' hos mig?"
11."Jeg vil ikke danse hos dig,foruden du vilt følge mig... 12.Hør I, stalt jomfru, vil l følge mig, en kron' af guld så giver jeg dig.
13.Jeg giver eder så godt et guldbånd, der kom aldrig på eders land.14.Eders fader er kong' over alt dette land; han gav eder aldrig slig et guldbånd.15.Eders fader er kong' over alt dette rige; han gav eder aldrig en guldkron slig."16."Hvorlunde da skal jeg følge dig?der holde så stærke vogter' på mig.17.Mig vogter fader og moder, dertil otte ridder' gode."
18."Alt om dig vogted al din æt, da skal I mig følge, det haver I jæt."
19.Så væn da havde han Fole, var spag, han satte den jomfru ved sin bag.
20.Han rider sig over hede;hans guld det skinner så vide.
21.De red igennem stub og stavn. Hans hest stander ved så vildt et vand.
22."Hør I, hr. Alfast, min fæstemand, hvad vil l hos dette vilde vand?"23."Jeg er ikke hr. Alfast, din fæstemand, mit hjem det er i dette vand."24.Med fyrre sko og femten søm den jomfru sank neder for striden strøm.
25.Det måtte man høre så langt af led,- under liden -hvor den jomfru under vandet skregMig tykkes, det er tungt at ride. Tilbage
Noter liden: bakken kvæ´r: synger nøkke: et mandligt, overnaturligt væsen, der lever i vandet.Andre navne: åmand, havmanddid: derhenbededans: frierlegkirkeknap: kirkespirforuden: lidenslig et: et sådantæt : slægtjæt: lovet fole: ung hest spag: tamstub og stavn: "over stok og sten"langt af led: langt borte
Tilbage









TROPELEKSIKON - BILLEDSPROG


En trope er et ord eller udtryk, der først giver den tilsigtede mening, hvis den forstås i overført betydning, dvs. i en anden end sin bogstavelige betydning.
Troper kaldes også 'billedsprog', 'sproglige billeder' eller 'figurativt sprog'.En anonym indvandrer skrev bl.a. følgende under overskriften '"Det danske sprog er en svær en!":
"I tidens løb har jeg lært mange udtryk, man i hvert fald ikke skal tage bogstaveligt.Når man f.eks. skal tænke sig godt om, lægger man hovedet i blød, og er man sur på hinanden, kan man høre denne opfordring: Du kan rende mig...Anatomisk set må danskerne være et elastisk folkefærd. Jeg har i hvert fald aldrig før mødt nogen, der kunne løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil ha', bliver brændt af. Går det hele skævt for en, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham."
Sammenligning
Neologisme
Verbalmetafor
Tingsliggørende metafor
Abstrakt metafor 2
Dysfemisme
Litterært symbol (også kaldet 'kontekst-symbol')
Idiomer
Komposita og Illusions-komposita
Genitivmetafor
Kliché
Metonymi
Hyperbel
Allegori
Lignelse
Komplikations-komposita
Substantivisk metafor
Konkret metafor 1
Synekdoke (også kaldet repræsentativt symbol)
Symbol
Realplan og billedplan
Metafor
Navngivningsmetafor
Besjæling
Konkret metafor 2
Antonomasi
Personligt symbol
Realled og billedled
Sammensat metafor
Adjektivisk metafor
Personifikation
Abstrakt metafor 1
Eufemisme
Konventionelt (eller traditionelt) symbol
Bogstaveligt og overført plan



Type
Definition
Eksempel
Sammenligning
En sammenligning er kendetegnet ved, at to led, der ofte hører til hvert sit betydningsområde, sammenlignes. Benævnes også simile.
At der er tale om en sammenligning synliggøres ofte med en såkaldt "forbinder" mellem de to led, fx "som", "som om", "lige som", eller i ældre digtning med ordet "lig" eller "lignes ved".
"Drømmen om rejsen:At stå ved et togvindu (...)og få serveret verden foran sigsom på en bakke:" (Fra Nanna Jeiners digt 'Drømmen om rejsen' 1978).
"For jeg' sjov som saftevand laver rim som kaniner boller". (Fra rapdigtet "Se de bobber ho'der" af Takt og Tone, 1997.
Idiomer
Kommer af det græske 'idioma', der betyder 'ejendommelighed' eller 'særegenhed'.Begrebet er bl.a. en betegnelse for faste udtryk og talemåder med en særlig betydning, der ofte er en anden end deres bogstavelige betydning. Idiomer er i mange tilfælde sammenligninger eller metaforer, men af den slags, hvis overførte betydning ligger ret fast. Således kan billedsproglige idiomer ofte betegnes som klicheer.I modsætning til et ordsprog eller en aforisme er et idiom en del af en sætning, ikke i sig selv en hel sætning.
'Adamsæble' (strubehovedet hos en mand), 'appelsinfri' (ædru), 'dele sol og vind lige' (være retfærdig overfor alle), 'være på glatis' (ikke at vide, hvordan man skal klare en situation), 'at komme i fedtefadet (at få problemer) osv.
Lignelse
Udover at være en genrebetegnelse, anvendes begrebet 'lignelse' om en udvidet sammenligning, hvor den egenskab, der er karakteristisk ved det der sammenlignes med, nævnes. Kaldes også imago. Nogle bruger også begrebet 'simile' synonymt med 'lignelse'.
"Angsten kryber som rotter med lange haler frem af sorte huler"."I en kælder sort som kul"
Metafor
Metaforer kaldes i princippet alle de troper, der skal forstås i overført betydning, dvs. alle de troper, der ikke giver den tilsigtede mening med mindre de forstås i en anden betydning end deres bogstavelige betydning.
"Da ambulancen kommer og skærer sommeren over med sin høje, hvide tone og sine røde dørsmæk, er Lulú helt holdt op med at trække vejret." (Fra Ib Michaels "Vanillepigen", 1991).
Navngivningmetafor
Navngivnings-metaforen er beslægtet med sammenligningen. Men en afgørende forskel er, at hvor sammenligningen bare påstår, at noget er lige som noget andet, - så påstår navngivningsmetaforen at noget er identisk med noget andet, altså at noget er det samme som. Navngivningsmetaforen påstår, at udtrykket 'a' = udtrykket 'b', at 'a', så at sige, bliver givet navnet 'b'.
"Skov er tidlig visnen", "Stille sommerluft er giftig smog", "En lykkelig dag er et tyveri", "Havet er fiskedrab", (alle navngivningsmetaforer er fra Uffe Harders digt "Hilsen", 1984).
Sammensat metafor
En sammenstilling af ord eller udtryk fra forskellige betydningsområder. En sammenstilling af ord i al almindelighed kaldes kompositita (fx lande-vej, under-læbe, te-kopper mv). Den sammensatte metafor er en sammenstilling af ord fra forskllige betydningsområder, der ikke normalt sættes sammen.
"Forgæves munde har i al slags vejr advaret om politiets trivielle tevandsuniformerog supermarkedernes tra-la-la i svinekødshøjtalerne."
Neologisme
'Neo' betyder 'ny' og 'logo' betyder 'ord'. En neologisme er en komposita, hvor ordforbindelsen udgør en nydannelse af ord. En neologisme er således, ligesom komposita, ikke pr. definition en metafor, men det er ofte tilfældet.
"En saadan regnvejrssur søndaggaar den, der er sindsygt ene,langs sjuskede husfacaderi den sølede, regnfedtede by." (Fra Harald Herdals digt 'Regnvejrssøndag', 1931. (Originaltitlen er egentlig 'Regnværssøndag' efter gammel stavemåde).
Illusionskomposita
Begrebet 'komposita' er den generelle betegnelse for en sproglig sammensætning af ord, der normalt ikke hører sammen.Illusionskomposita er en særlig type komposita, der er kendetegnet ved at være en sproglig sammensætning af poetiske ord, som ikke normalt hører sammen.
"I Sommersolglans glimted Jacobs Gaardhenover disblaa Kjær og Bavnehøje."(Fra digtet 'Jacob og hans Sønner' af Jeppe Aakjær, 1905 (udgivet første gang 1931).
Komplikationskomposita
En sproglig sammensætning af uanselige ord, som ikke normalt hører sammen.
"extreme gasovntermostat og grillfor hjertelårfor sultesvamp". (fra digtet "Jukebox" af Knud Holst, 1964).
Substantivisk metafor(navneords-metafor)
Når tropen i en billedsproglig ordforbindelse er et navneord.
"Der er en Trolddom paa din Læbe" (fra Emil Aarestrups digt "Til en veninde", 1835).
Adjektivisk metafor(tillægsords-metafor)
Når tropen i en billedsproglig ordforbindelse er et tillægsord.
"Ved festklædte Løgne jeg lédes". (Fra Sophus Clausens "Kærlighedsprogram", 1887).
Verbalmetafor(udsagnsords-metafor)
Når tropen i en billedsproglig ordforbindelse er et udsagnsord.
"Ordene smashes frem og tilbage". (Fra digtet "Forstad til intet" af Peter Laugesen, 1980).
Genitivmetafor(ejefaldsmetafor)
Når der i en billedsproglig ordforbindelse indgår en ejefaldsforbindelse
"nede under ildstormenes fog", "storøkonomiernes opslidelseslag", "En globes blånende pupil" (fra Jørgen Sonnes digt "Uår", 1985).
Besjæling
Konkrete (håndgribelige) ting tillægges menneskelige egenskaber
"Nu breder Hylden de svale Hænder mod Sommernatten."(Fra digtet 'Envoi' af Johannes V. Jensen, 1917).
Personifikation
Abstrakte (uhåndgribelige) begreber gøres konkrete eller tillægges menneskelige egenskaber.
"Som husked du et øjebliks sorger, du burde sankemen som du lod ligge - gamle eller dødesom venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke."Fra William Heinesens digt "Pigen og månen", 1927).
Tingsliggørende trope
Noget menneskeligt eller levende omdannes til ting, levende objekter tillægges tingslige eller materielle egenskaber, eller levende objekter gøres døde
"I Morgenmulmet, naar LokomotivetsLuger er røde,er dine Læber ved Afskedskyssetto Jærn, som gløde." (Fra Sophus Claussens digt 'Kulrøg', 1899).Sammenligninger kan også være tingsliggørende:"Hun følte hjertet som en kold sten i sit bryst." (Fra Herman Bangs novelle: "Irene Holm", 1890).
Kliché eller død metafor
Billedsproglige udtryk, der er blevet brugt så ofte, at de har mistet den overraskelseseffekt, der ellers ofte kendetegner tropen. Klicheen defineres ofte nedsættende som 'forslidt og indholdstom talemåde'. Kaldes også 'død metafor' eller 'sproglig stereotyp'.
'Det går som smurt', 'Han fik ørerne i maskinen' mv.
Konkret trope 1-fra konkret til konkret.
Den trope, der sammenstiller et konkret eller abstrakt realled med et konkret omskrivningsled.Med begrebet 'konkret' hentydes til noget, der er håndgribeligt, noget man kan 'se' for sig, noget der kan sanses (lugtes, føles, smages, høres, ses).Den konkrete trope forærer, med sin konkrete omskrivning, læseren det billede han skal se for sit 'indre' blik. Her et eksempel på sammenstilling af et konkret realled og konkret omskrivningsled.
"Sidde og glo paa to Næver, Vorherre har plantet saa prægtigt paa Skaft." (Fra Oskar Hansens digt: 'Arbejdsløs', 1929).
Konkret trope 2-fra abstrakt til konkret
Den trope, der sammenstiller et konkret eller abstrakt realled med et konkret omskrivningsled.Her et eksempel på sammenstilling af et abstrakt realled og konkret omskrivningsled.
"Min Fornuft er som et vindue, der i Blæst slår op og i." (Fra Johannes Jørgensens "Vinterskumring", 1894)."Jeg rev min Haand i Flænger paa Verdens Tjørnehæk." (Fra Jeppe Aakjærs 'I Mol', 1901).
Abstrakt el. kognitiv trope 1-fra konkret til abstrakt
Den trope, der sammenstiller et konkret eller abstrakt realled med et abstrakt omskrivningsled.Med begrebet 'abstrakt' menes noget, der kun findes i tanken, noget uhåndgribeligt, der ikke kan sanses.En abstrakt tropes kendetegn er at den er abstrakt, og derfor er omskrivningen ikke lige til at se for sig. Noget abstrakt er nemlig sædvanligvis ikke knyttet til en umiddelbar sansemæssig eller billedlig oplevelse, men til tankemæssig bearbejdelse og efterfølgende forståelse. Den abstrakte trope er sværere at forstå end den konkrete, fordi den stiller større krav til læserens abstraktionsevne.Her et eksempel på sammenstilling af et konkret realled og abstrakt omskrivningsled.
"de første år i den afgrænsede skolegård, så afgrænset som indsigten." (Fra 'Vi blev hjemløse, det viste sig' af T.S. Hoeg, 1982)."flammer af livslyst". (Fra Michael Strunges 'Det kommende', 1978).
Abstrakt el. kognitiv trope 2-fra abstrakt til abstrakt
Den trope, der sammenstiller et konkret eller abstrakt realled med et abstrakt omskrivningsled.Her et eksempel på sammenstilling af et abstrakt realled og abstrakt omskrivningsled.
"Thi en Drøm vinder Liv, naar den drømmes af to." (Fra Sophus Claussens 'Kan du drømme med mig', 1884).
Metonymi
Et ord eller et udtryk, der skal forstås i overført betydning, idet det peger på et andet ord eller udtryk, det er erstatning (substitution) for, og som det betydningmæssigt har nærhed til.Man siger, at et kendetegn ved metonymien er at forholdsbegreber vendes om:
1) Ombytning mellem årsag og virkning: "Kantstenen ramte ham". Her byttes årsagen, fx at "han gled i en bananskræl" om med virkningen "at han slog hovedet imod kantstenen". Metonymien bytter om på årsag og virkning, således at hvis vi skulle læse metonymien helt bogstaveligt står der faktisk, at årsagen til at han slår sig er, at kantstenen rammer ham og ikke at han glider, og slår sig mod kantstenen.2) Ombytning mellem egenskab og ting/person: "De tog ud i det grønne". Her byttes tingen 'naturen' ud med den egenskab naturen kan have, at den er grøn.3) Ombytning mellem stof (fx det materiale noget er lavet af) og ting: "Han ramte asfalten". Her er tingen 'vejen' byttet ud med det stof (asfalt), vejen er lavet af.4) Ombytning mellem rum og dets indhold: "Stuen var i højt humør". Her byttes indholdet, fx 'gæsterne' ud med et rum, nemlig 'stuen'. I udtrykket 'Det Hvide Hus' er indholdet: 'den politiske ledelse i USA' erstattet af en bygning med en bestemt farve ('Det Hvide Hus').
Synekdoke
En metonymisk underkategori, der sætter del i stedet for helhed. Nogle opfatter en synekdoke som en selvstændig type billedsprog (trope). Andre anvender udtrykket 'repræsentativt symbol' i samme betydning som synekdoke, idet et repræsentativt symbol defineres som det tegn, der er kendetegnet ved, at en del repræsenterer en helhed, at en enkelt repræsenterer de mange. Fx 'Dronning', der kan opfattes som symbol på hele den danske nation, 'hjertet', der kan være symbol for Valentines day mv. (se også Indeksikalske tegn).
"Lad mig kysse dine læber. (...) en metonymi, der glider fra helhed (dig) til del (læber). Via nærhed i betydning flytter udtrykket en smule, men uden at skifte betydningsområde." (Erik Skyum-Nielsen: 'Med luft imllem - En håndbog i lyrik', Dansklærerforeningen 1986 s. 41).I visuel sammenhæng taler man også om synekdoke. Fx kan et nodetegn eller et billede af en node opfattes som en synekdoke, idet noden er repræsentant for det abstrakte begreb 'musik'. Et billedudsnit af et telefonrør opfattes som synekdoke for hele telefonapparatet, og Eiffeltårnet som synekdoke for hele byen Paris.
Antonomasi
En metonymi, hvor et tilnavn sættes i stedet for egennavnet eller et egennavn bruges som fællesbetegnelse for 'en type'. 'Antonomasi' betyder 'at nævne i stedet for'.
Der findes altså to slags antonomasier.1) Når et tilnavn sættes i stedet for egennavnet, altså, når vi i december 2005 bruger udtrykket 'statsministeren', så er det en antonomasi, der helt konkret er sat i stedet for 'Anders Fogh Rasmussen'. Eller det kunne være et eller andet udtryk, tilnavn eller øgenavn, som i overført betydning hentyder til en helt konkret person, et sted eller en ting.2) Når et egennavn bruges som fællesbetegnelse for 'en type'. Fx "Han er en rigtig Don Juan", som i overført betydning betyder, at han er en rigtig charmetrold og kvindeforfører.
Eufemisme
'Eufemi' betyder 'lykkebringende tale'. En eufemisme er en metonymisk omskrivning, hvor der sker en forskønnelse eller formildelse af et ord eller udtryks egentlige grundbetydning.
"Han sov stille hen" (i stedet for: 'Han døde') eller 'Er den fagre tid forbid' (i stedet for: 'Er jeg ved at blive gammel').
Dysfemisme
'Dysfemi' betyder 'tale, der ikke er retfærdig'. En dysfemisme er det modsatte af en eufemisme, dvs. en metonymisk omskrivning, hvor der sker en forværring af et ord eller udtryks egentlige grundbetydning.
"Styrtet er min drømte Verden, tabt, kastet ned i Kaos og i øde!" (fra Hans Vilhelm Kaalunds digt "Kaos", 1858)."Himmel og jord står i èt", (der fx kan være en forværring af hændelsen: 'Det regner voldsomt').
Hyperbel
'Hyperbel' betyder 'overflod' eller 'overdrivelse'. En hyperbel er en metonymi, hvor et forhold overdrives.
"...nu drejer Lirekassens Sving / en skingrende Musik (...) en Symfoni af Blik" (fra Tom Kristensens digt 'Mirakler', 1922).I daglig tale anvendes relativt ofte hyperbler. Fx "Jeg har sagt det 117 gange".
Symbol
Et udtryk eller et tegn, der udover sin grundbetydning kan forstås i en overført, billedlig betydning. Symbolet tillægges en sådan overført betydning, fordi det fortolkes i en særlig kontekst, - enten (1) en persons individuelle personlige kontekst, (2) en mere almen samfundsmæssig kulturel kontekst (fx kristendommen), eller (3) den kontekst, det enkelte værk selv udgør.
'Duen' (kan være et symbol for 'fred')'Et kors' kan være symbol på 'kristendom', 'synd' eller fx 'død'.
Personligt symbol
Personlige symboler er emner (ord, ting, dyr, mennesker) det enkelte individ og i princippet ingen andre tillægger særlig symbolsk betydning.
For et givent individ kan ordet 'skilsmisse' antage karakter af at være symbol for 'en katastrofe"', hvis personen for nylig har været igennem en slem skilsmisseoplevelse.
Konventionelt symbol
Konventionelle symboler er emner det enkelte individ og i princippet mange andre tillægger samme symbolske betydning, fordi de er knyttet sammen af en fælles historie, geografi, religion eller kultur. Nogle kalder denne symbol-type for 'traditionelt symbol'.Konventioner, der betyder 'fælles vedtagelser, aftaler eller opfattelser', har således indflydelse på, hvordan vi fortolker bestemte symboler.
'I østen stiger Solen op' er en sætning der som konventionelt symbol kan symbolisere fødsel, livets begyndelse eller lignende.
Litterært symbol
Et litterært symbol er ord eller udtryk, der tillægges en særlig symbolsk betydning ved én og i princippet kun én særlig lejlighed. Det litterære symbol er noget helt særligt i den forstand, at det kun fungerer som symbol med en særlig betydning, fordi det befinder sig indenfor og henter sin betydning fra en bestemt kontekst (fx et bestemt digt eller en bestemt novelle), der ikke findes nogen anden af. Nogle kalder denne symbol-type for 'kontekst-symbol', hvilket åbner op for, at den slags symboler ikke kun kan indgå i og hente sin betydning fra en konkret litterær kontekst, men enhver form for tekst, fx et reklamebillede, maleri, arkitektonisk bygningsværk mv.
"Natmaskinen" er et begreb, der kommer til at fungere som litterært symbol i et helt bestemt digt af Michael Strunge fra 1981. Et digt der bærer netop titlen 'Natmaskinen'. Dets betydning er, som for alle symboler, ikke klar og præcis, men hentyder til noget der har at gøre med den forandring, der sker med mennesker, når de bliver lettet for dagens 'materielle' byrder og forpligtelser og finder 'hjem til sig selv', når de i fritiden/i nattelivet kan få lov 'at være sig selv'.
Realplan - Billedplan/omskrivningsplan
Realplanet er det tropen/billedsproget reelt handler om, når vi forstår tropen i sin overførte betydning.Omskrivningsplanet eller billedplanet er det tropen tilsyneladende handler om, hvis vi forstår den i sin bogstavelige betydning og altså ikke i sin overførte betydning.NOTABENE! Vær opmærksom på at begreberne realplan og billedplan af nogle faktisk defineres omvendt, altså således at realplan bestemmes som det samme som det bogstavelige plan (se næste ordforklaring) og billedplan defineres som tropens symbolske betydning. Læs Definitioner af realplan-billedplan.
"Livet er dog en Fugl i Haanden". På et omskrivningsplan fortælles, at livet er et fjeret lille væsen, der sidder i en hånd. På et realplan fortælles (måske), at livet er en sårbar størrelse, man skal være varsom ved (som ved en lille skrøbelig fugl), eller at det enkelte menneske skal tage sit liv alvorligt, den korte tid det er der, for pludselig er det pist væk (fløjet sin vej), eller ...('Livet' kaldes forøvrigt realled og 'en Fugl i Haanden' kaldes omskrivningsled eller billedled).Et eventyr som 'Den grimme Ælling' (H.C. Andersen, 1843) kan, på et omskrivningsplan eller billedplan, siges at handle om en ælling, der går så gruelig meget igennem for til sidst stolt at opdage, at den er en smuk svane. På et realplan, dvs. i overført betydning, kan samme historie mere alment læses som en historie om et menneske, der har været uheldig at have dårlige opvækstvilkår, men som viser sig at have nogle medfødte talenter, som gør det muligt at tage revanche og klare sig rigtig godt senere i livet. På et andet realplan, kan "Den grimme Ælling" læses som en konkret historie om H.C. Andersens eget liv, om et liv, hvor det oplevedes som svært at blive accepteret og værdsat som både menneske og forfatter, men som, på trods af omgivelsernes modstand, alligevel formår at kæmpe sig til anerkendelse.
Realled - Omskrivningsled/Billedled
I et billedsprogligt udtryk, som fx "hun havde tabt sit hjerte til ham", er ordet 'hun' realled og udtrykket 'tabt sit hjerte' er omskrivningsled (også kaldet 'billedled').Realleddet er altså det/de ord, der repræsenterer det emne (den person, ting eller det begreb), der siges noget om i det billedsproglige udtryk, og omskrivningsleddet er det/de ord, der repræsenterer det, der siges om emnet (realleddet).

Bogstaveligt plan - Overført plan/symbolsk plan
Tropens bogstavelige plan er den betydning tropen har, hvis ordene tages for pålydende/forstås bogstaveligt.Tropens overførte eller symbolske plan er den betydning tropen får, når den forstås i en anden end dens bogstavelige betydning.
-
Allegori
En allegori eller en allegorisk fortælling er en hel eller selvstændig del af en fortælling, der kan forstås i bogstavelig betydning, men som samtidig peger på muligheden for faktisk at være en fortælling, der skal forstås i overført betydning.Vi kan sige, at allegorien fremtræder nogenlunde meningsfyldt på et bogstaveligt plan, men den tilsigtede mening opnås først, hvis allegorien opfattes i overført betydning.Rigtig mange allegorier har kendetegn, der minder om den slags metaforer, der kaldes enten besjælinger eller personifikationer, dvs. at ting, planter, dyr eller begreber menneskeliggøres. Når allegorien således tillægger fx ting egenskaber, som de reelt ikke har, så kan det opfattes som en indirekte måde at pege på, at allegorien i virkeligheden ikke handler om levende ting, men om levende mennesker.Inden for billedkunsten anvendes begrebet allegori om det billedværk, hvor kunstneren bevidst har forsøgt at illustrere et (ofte abstrakt) begreb, ideindhold eller en historisk/mytisk hændelse ved hjælp af symbolske figurer eller scener (se eksempel).
Johannes Jørgensen: 'Tråden oppefra' fra 1898. Her et lille uddrag:
"Edderkoppen var stolt af sit værk. Den var ikke længere den lille tingest, der var kommet sejlende på et spind gennem luften uden en skilling på lommen - så at sige - og uden en anden formue end sine spindekirtler. Den var en stor, svær, velstående edderkop og havde det største net langs hele hækken".Dette er en allegorisk fortælling, hvor den konkrete historie om en edderkop egentlig skal forstås som en historie om et fattigt menneskes kamp for at blive noget 'stort' - i hvert fald hvad materielle værdier angår.
Læs eventuelt denne allegori af Sophus Claussen på www.kalliope.org.





LINKS






AfsnitP Apparatur Litteratursiden Tidsskriftet Loke Reception Standart Hvedekorn Science Fiction Cirklen OrdkidéIldfisken Poesi.dkBlæst Visir Graf Vandfanget De skønlitteræreM gasin Danish Literary Magazine[NB! På engelsk]Turbulens
Linksamlinger
Bogcaféen Gynthers Litteratur Guide Folkebibliotekernes Netguide Nielsen LitteraturInformationKulturhaj
Institutioner/selskaber
Dansk Forfatterforening Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Det danske Akademi Litteraturselskaber Danske Litteraturpriser Center for Børnelitteratur BibliotekspressenLyspennenFolkeskolenModersmål-SelskabetRomance DanmarkDanske Skønlitterære ForfattereKulturministerietKunststyrelsenKulturkanon.kum.dkLitteraturnetDansk Sprognævn Norden i fokusChildbooks.dkForlæggerforeningenForfatterskolenLyrikkanonenPoetryslam.dkPoetklub ÅrhusPoesiens dag Dansk oversætterforbundDansk-Svensk Forfatterselskab
Bestsellerlister/sjov
De ti mest reserverede på Københavns HovedbibliotekLitteraturquiz Arnold Buscks bestsellerliste Bog & Idé's bestsellerlisteGads bestsellerlisteKulturkanon [NB! Uofficiel side]Sprogquiz hos Dansk Sprognævn
Gode personlige sider
Jakob Hansen Cyberline Pica10Jakob BrøbecherKochs krimierKlaus Kjøller

Dagblade/kultur
Informations bogsektion Politiken Bøger Jyllands-Posten Weekendavisen Bøger Berlingske Tidende Fyens Stiftstidende Kristeligt Dagblad
Lyd/billeder
Alfabet DR LitteraturTekstur DK4/Bogladen DrilDR - Danske DigtereDansk LydhistorieTV2Lorry/Brunch[NB! Tit aktulle forfattere – kig i arkivet]Dr.dk/podcast
Netsprog/journalistik
Skrivgodt.dk Center for Journalistik og Efteruddannelse Retorikmagasinet Medietidsskriftet Samson Kommunikatøren Journalisten Kommunikationsforum FormidlingscenteretAvisen i Undervisningen eJour
Bogkøb
Antikvariat.netAntikvariatet Pinkerton - kriminallitteratur Fantask Bogpriser.dk Pensums prissammenligningKelkoos prissammenligningEniros shoppingguideBogbasen.dkBogbutikken.dk
Ordbøger
Retskrivningsordbogen Jydsk Ordbog Politikens slangordbog It-Terminologi-Udvalget ordbog It-leksikon Den Danske Netordbog Korpus2000 Ordbog over det danske Sprog
Kulturelle weblogs
PlogBiblog – Bibliotek og ITFlixSynapsisE-bøgerE-klummeHerecomestroubleBeologisk InstitutMartinjmDen store litteratyrSandkassen
Litteratur/kunst
Minimalportal.dk Rackham Kopenhagen.dk Opsamler Kenneth Krabat Jan Hatt-OlsenBo Gorzelak PedersenReflexioner May Fly


Arrangementer
http://www.litlive.dk/http://www.kultunaut.dk/
For kulturjournalister
Nyheds-index Kultur Dicars værktøjskasse Bogmarkedet Dr.dk/kultur Søndag Aften Kulturarvsstyrelsen BiblioteksskoleNYTKulturkontaktenBogguide
Research
Bibliotek.dk Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Biblioteksvagten Det kgl. Bibliotek ArtikelsøgDansk litteraturhistorisk bibliografi Din virtuelle bibliotekarAkademisk opgavebankInformations arkiv
Mest på nettet
Elektra - e-ressourcer fra Det kgl. Bibliotek Kalliope Arkiv for Dansk LitteraturNet-bog-Klubben Digte.dk Fyldepennen Dansk Nationallitterært Arkiv Illustreret Tidende bookworm.dkEBogscenter Debbi - gratis e-bøgerHvermandag.dk Bog & Idé's Litteraturforum Bogrummet Ahots bogguideBoganmeldelse.comScripsit PoeticaRejsebiblioteketLiffey ProjectKonkretpoesiLitteraturNuLitlive Nyetoner DotbotHaikuDanmarkKritisk PortalLifli.dkBogbidderE-mail bogkæde [NB! Københavns Hovedbibliotek]E-mail bogkæde [NB! Slagelse Centralbibliotek]